Anmeldelse af Vild flugt

"Der er krummer i den spændings- og actiondebuterende Bo Skjoldborg. Vild flugt er en vaskeægte børnebog. Løjer ligger bedst til sommerferien. Forfatteren inddrager et uskyldigt og påtaget bindegalt medlem af den ældre generation (= en farfar). Sammen med sine tre børnebørn løser han alle knuder op. Der er spændende vampyrguf fra kirkegården, dronningen kigger forbi, og ... en alligator ... smækker kæberne sammen lige i børnehøjde. Det samme gør Bo Skjoldborg i en opfindsom og stilsikker bog."

Steffen Larsen/
Bogmarkedet
"Kan man lide Bjarne Reuters sjoveste bøger, vil man også kunne lide 'Vild flugt' af Bo Skjoldborg ... Tre søskende roder sig ud i en masse ballade sammen med deres balstyrige farfar, der mener, at tyskerne er over os. Uanset om han er gal eller ej, er der mystiske turister på kirkegården, og et par klodsede politibetjente tvinger de fire ud i helt afsindige situationer."

Troldspejlet/
DR





- www.boskjoldborg.dk -