udskriv side

Fra interaktive romanfigurer til prisnominering 

Bo Skjoldborg er aktuel med bogen Flowskrivning, skriver på en voksenroman og er indehaver af firmaet Powerwriting.dk, der laver skrivekurser for firmaer og uddannelses-institutioner.

Dengang i Dyssegård
Jeg blev født en tidlig oktobermorgen i 1966 og voksede op otte minutters gang fra Dyssegård Station i Gentofte. Husene på de små veje var fulde af skolelærere, selvstændige håndværkere (mine forældre), en taxachauffør, tre-fire rigtige arbejdere (som boede i lejlighed!) og en enkelt akademiker, der sendte sine to intelligente sønner på Kildegårds Gymnasium. Vi andre kom på Dyssegård.
  Der var fine år med Hessel med nakketræk (bøjle), Købmand Olsens: ’Hvad skal I ha’, drenge?’ og Cathrines pæne øjenbryn. Og så samlede vi aviser og samlede aviser: Der var energikrise og brug for træer, sol og vind. Atomkraft var noget møg. Og man kunne få Jenka-tyggegummi, det kan man stadig: Nu er der tatoveringsmærker med i pakken.

Digter ved et tilfælde
Min første digtsamling 'Sangen fra de røde trompeter' udkom i 1991, og den kom bag på mig, fordi jeg aldrig havde haft ambitioner om at blive digter – jeg ville være rigtig romanforfatter. Og rockmusiker. Jeg havde skrevet cirka 50 tekster for at undgå at banke hovedet ind i væggen: Det var drøje år med tvivl, parfume i mørket, for meget vrede, en masse forskellige romaner, øller, festrygning og døde fluer i vinduet.
  En sød kvindelig lærer på KUA gik så med til at læse mine tekster og sagde, at to af dem var digte. Så hvis jeg kunne skrive 30 mere, ville hun til gengæld tage dem med hen på det forlag, hvor hun var konsulent. Det var vist et sted uden for Århus (som Carsten Islington siger).
  Halvandet år senere kom min første digtsamling, og Claes, min redaktør og åndelige alfader bød os på sit rolige jyske to smøger fra sin skrivebordsskuffe, selvom han var holdt op.

En poetisk affære
Jeg har skrevet mange forskellige slags tekster. De fleste bliver aldrig færdige, enten fordi de ikke er gode nok, eller fordi tiden ændrer alt, og nyt lys og friske tonefald dukker frem. Men med alderen har jeg fundet ud af, at jeg nok er en slags digter, inderst inde, jeg er i hvert fald ikke historiefortæller af natur. Plot er noget, jeg må arbejde helt uhyggeligt med.
  At skrive er i høj grad en livsstil, et valg og en prioritering – ikke blot et fag eller en karriere. Det er først og fremmest magelighed og graden af vilje, ikke talentet, der deler aftnerne mellem de, der nørder og nørkler, mens resten går en rolig tur eller ser tv.
  Det er sproget, der falder mig lettest og interesserer mig mest. Og hvad der gemmer sig bag det – hvad der dukker op af erindring, fantasi og eftertænksomhed, mens man skriver. Og så må man jo skrive det om et par hundrede gange, til det er godt nok. Jeg har et stærkt behov for at arbejde, og får jeg ikke skrevet, skælder jeg ud. Det er ikke særlig sympatisk.

Fra interaktive romanfigurer til prisnominering
I 2003 fik jeg en vis medieopmærksomhed, fordi jeg sammen med min børnethriller 'Vild flugt' lavede et dialogforum på internettet. Det var en hjemmeside, hvor børnene kunne skrive sammen med de fiktive karakterer fra romanens univers og var et rimelig nyt tiltag i forhold til den klassiske romanlæsesituation: Nu kunne man som læser tale med sin romanfigur, og det, børnene spurgte om, kunne let få indflydelse på de efterfølgende bøger i seien. En historie var altså ikke bare en historie på 200 sider, men kunne i princippet fortsætte i det uendelige. Over 800 skrev, jeg blev indstillet til prisen 'Årets læseinitiativ' på Danmarks Pædagogiske Universitet for ideen, følte mig smigret og stolt, og i 2004 blev sitet udvidet med nog et forum, hvor børnene kan skrive, hvis de føler sig stressede eller pressede.
Tjek evt. foraene ved at følge linkene oppe til højre.

Slip det sjove
Jeg har udgivet en række digtsamlinger, romaner og børnethrillere og en hel del kronikker, essays, rejsebeskrivelser, klummer og kommentarer i diverse dagblade og magasiner. I 1997-99 var jeg fast freelancer på Politiken – fortrinsvis i 'I byen'-sektionen. Det var sjovt at komme af med så mange synspunkter og anekdoter, men det gik lidt i selvsving. Finn Søeborg (tror jeg nok!) har engang har sagt, at man aldrig skal prøve at være morsom. Man skal skrive alvorligt. Så bliver det sjovt, måske. Jeg havde for meget præstationsangst til ikke at prøve, af og til.
  Men det var nu nogle gode forfængelige fredage, hvor jeg kunne gå ned og se og læse mig selv i Brugsen. Og holde øje med om nogen lagde mærke til det.

Forfatter på Holmen
Jeg bor på det smukke, robuste Holmen, lever af at skrive og undervise bl.a. gennem mit firma Powerwriting.dk og er aktuel med bogen 'Flowskrivning'. Den mere personlige del af skrivetiden bruger jeg i øjeblikket på en voksenroman, et hverdagsdrama om en afdanket akademikertype på omtrent min egen alder, der bor på Christianshavn. Med et par gode vendepunkter.

I 1999 blev jeg far, og det prøvede jeg heldigvis igen i 2001 og 2005.