udskriv side

Min mormor er opvokset i Broager i Sønderjylland – Braue som de siger. En solskinsdag i 1924, da hun var ti år, kom en dame til den lille by. Hun var fra Sjælland og skulle arbejde på det lokale bibliotek. Her tog hun sig god tid til at fortælle børnene om alle de bøger, der passede godt til småfolk på deres alder. Hun talte respektfuldt med dem, spurgte tålmodigt og interesseret ind til deres ønsker og behov – og gav på den baggrund sine gode læseråd videre.

   Min mormor følte sig tryg og godt tilpas i hendes selskab: Hun beundrede hende både for hendes viden om bøger, hendes tillidsvækkende væsen … og for hendes sjællandske udtale, der lød så pæn og musikalsk i forhold til den djærve, sønderjyske dialekt (måske var det møde en del af grunden til, at hun siden kom til at tilbringe over 40 år i København, hvem ved?!).

 

Sådan lærte min mormor bøgernes altfavnende verden at kende. ’En god historie er en virkelighed, som er stort nok til, at man kan være i den’ - som Rune Kidde udtrykte det i et interview.

  Næsten 80 år senere fortæller min mormor mig den fine erindring, og hun fortæller mig den mange, mange gange, både fordi den selvfølgelig har gjort indtryk, og fordi hun er blevet dement.

  Hendes erindring om damen fra Sjælland bekræfter, hvad jeg godt er klar over: At vi – især så længe vi er børn - er dybt afhængige af, at nogen på et tidspunkt gider og orker at introducere os til bøgerne, hvis vi overhovedet skal have held til nogensinde at opdage dem. Og det skal helst ske med oprigtig ildhu og glæde - ligesom jeg selv i sin tid heldigvis blev introduceret til bl.a. bebop-jazzen, abstrakte malerier og Lou Reed. Og til at læse selvfølgelig. Nogen tog sig tid! Nogen gad!

 

Måske var det for at bevise, at jeg også gad, at jeg sidste år i forbindelse med udgivelsen af min børnethriller ’Vild flugt lavede ’Maltes hjemmeside’. Ideen udsprang af min egen oprindelige drøm om at komme til at tale med Julian fra De 5-bøgerne, Frodo eller Pippi Langstrømpe. Dét kunne jeg jo faktisk give nutidens børn muligheden for – eller i det mindste det, der lignede. ’Maltes hjemmeside’ skulle således være et helt nyt forum til de børn, der købte eller lånte min bog på biblioteket. De skulle kunne skrive sammen med Malte og de andre personer – skulle kunne komme med spørgsmål, indvendinger og konkrete forslag. Eller bare fortælle deres egen (vilde) historie. Og alle, der spurgte, skulle have svar. Hvem siger måske, at en historie behøver at være slut, blot fordi bogen er det?

  Naturligvis var jeg bange for, hvis jeg pludselig modtog 23.000 mails. Men – sagde jeg til mig selv – i så fald betød det jo, at jeg havde en vis succes, og så havde jeg vel råd til at betale nogen for at hjælpe mig med at svare.

 

Der kom ikke 23.000 mails. I skrivende stund godt et år efter er der kommet et pænt stykke over 600 mails og vilde historier til Malte og de andre. Og der kommer hele tiden nye. De fleste mails er på et helt almindeligt, hyggeligt chat-niveau, og der er en del gode historier. Siden må vel siges at være etableret, og efter besøgstallene at dømme er den kommet for at blive et stykke tid – der er omkring 1500 børn forbi om måneden. Og der kommer jo også en ny bog – ’Vild ferie’ - til efteråret, og så blusser det vel lidt op igen.

  Og hvad er så pointen: Kan man måske lære nogen at læse ved hjælp af en hjemmeside? Endsige give ungerne ordentlig appetit på bøgerne?

  Naturligvis kun i ringe grad! Men så har man da lagt en enkelt sten, skabt en lille begivenhed og dermed måske den første spæde kim til en fin erindring  – lidt som den søde, velklingende dame dengang for 80 år siden, som tog springet fra Sjælland til Broager for at tage sig tid til børnene og deres opdragelse udi de gode bøger.

  Dét rare minde findes stadig dybt inde i min urgamle, demente mormor: Hun sidder og genoplever det og genoplever det, mens hun fortæller mig det. Igen og igen. Hun føler ikke rigtigt tiden længere – og hun læser de samme fire sider om og om igen i hver eneste bog, hun tilfældigt tager op.

  Uden nogen sinde at komme længere.

  Den gode historie ender aldrig.

tilbage til artikler    til toppen

- www.boskjoldborg.dk -