Artikel: IKKE FLERE BUTLERE, TAK!
’En nation af butlere’, var der engang en kronik i Politiken, der hed. Butlerne, det var vi danskere – i fald vi ikke snart fik taget os gevaldigt sammen. Og det, vi skulle tage os sammen til, var at begynde at tænke selv. Selv få ideer - lade vor gudbenådede inspiration flyde og den indre substans og klogskaben gjalde.
Og vi er skam igen hovedkuls på vej mod butleriet. Tag nu debatten om børns læsefærdigheder: Hvor længe har vi ikke måttet lytte til folketingsmedlemmer, forældre og andet godtfolk, der med bævrende læber befaler flere undervisningstimer i dansk? På trods af at ikke én undersøgelse bekræfter, at det forbedrer børnenes muligheder for at forstå ord, bogstaver for slet ikke at tale om større sammenhænge.
Vi lytter og lytter med bekymrede miner til alvorlige eksperter, der kan fortælle os, at nu er det kun lidt over halvdelen af de 9-12-årige, der læser flere gange om ugen. Resten åbner sjældent eller aldrig en bog. Og børnene er ikke storlæsere så længe som deres jævnaldrende for blot ti-femten år siden.
Og det er skam foruroligende!
For læsende børn er kloge børn. Og læsende børn er kritiske børn – og børn fulde af ideer. Det bliver ikke dem, der kommer til at til at føre arven fra de hovedløse butlere videre! Næ, det bliver såmænd alle dem, der blot sidder og sløver den og lader stå til: Lader vommen blive større og hovedet fyldes med luft. Med spam, som man kalder det: Alt det ligegyldige, den tomme information.
Og lige præcis dén – den plaprende information, der strømmer side om side og i ét virvar med al det vigtige, truer med at gøre folk i vores del af verden ubønhørligt ude af stand til at skelne mellem skidt og kanel. Tv’s fragmentariske stil, internettets overbud og det offentlige rums pågående sexfiksering truer vores måde at tænke på og vil efterhånden fratage os evnen til at opfatte tingene i sammenhæng. Vi drukner i irrelevante informationer. Passer vi ikke på, ender vi som indbyggerne i Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’ – hvor menneskene forguder den teknologi, der berøver dem evnen til at tænke, aldrig læser bøger, er overmættede af information, der gør dem passive og selvoptagede, ikke kan skelne sandheden fra ligegyldighederne og er en del af en trivialkultur uden tanke for andet end ... tidsfordriv!
Her ville det være rart at se et barn med en god bog i hånden! Men vi kan jo åbenbart ikke få ungerne til at læse? Ikke nok! Hvad gør vi, hvis ikke det hjælper en tøddel af bure dem inde i endnu flere dansktimer med svedende, tvangsindlagte lærere? Skal vi opgive at lære børnene at læse? Og se vores samfund og demokratiet gå til grunde som følge af kollektiv uvidenhed, sløvsind og manglende evne til at få originale indfald og bæredygtige ideer?
Næ, vi skal såmænd blot gøre det, der gøres må, og som til alle tider har vist sig at virke: Vil skal alle vedkende os rollen som lærere. Som guruer – i stedet for at sidde og sløve den med ’FOX Kids’ og ditto skærm-lirumlarum. Vi skal selv lære børnene at læse. Og ikke blot at læse, men at læse af lyst! For intet som lysten kan drive et værk og alverdens hære til sejr.
Så du, der lytter med netop nu, grib chancen: Gå ud og find et barn og hal det til dig. Løft det op i din favn og fortæl en god historie. Eller læs højt for den kære lille: Der er faktisk statisk belæg for at børn, der får læst op, mens de er små, senere selv finder frem til bøgerne. Af egen fri vilje. Ellers lav en konkurrence om hvem der skriver den vildeste historie, for de, der skriver, bliver jo bedre til at læse - og omvendt.
Og sørg for guds skyld for ordentlige præmier! Folk, der kan vinde noget og som kæles for, producerer mere - og langt mere ivrigt. Det er som med køer, der får spillet musik, mens yveret summer: Med lyst og begær skal land vindes. Til helvede med butlerne!
- www.boskjoldborg.dk -
|