Artikel: RED DEMOKRATIET!

”Vi læser for at huske os selv på, at vi er i live!” er det blevet sagt i en film engang. Men den tid vil snart være forbi, lader det til - se bare på børnene: De vil hellere sidde og sløve den med chips foran tv’et og computeren, end de vil  læse i en god bog. Det gælder næsten halvdelen: De læser kun et par gange om måneden eller slet ikke. 25 procent læser stort set aldrig – og nok så væsentligt: Børnene er ikke storlæsere i så mange år som deres jævnaldrende for ti år siden.
  Og hvad er der så galt med det?
  Der er såmænd det galt, at vi styrter hovedkuls mod den kollektive uvidenhed, sløvsindet og overfladiskheden – for slet ikke at tale om en egentlig åndelige armod! De chipsædende børn bliver nemlig snart voksne og til en form for samfundsborgere, som det så er meningen skal varetage blandt andet den demokratiske proces. Og skal man kunne gøre det forsvarligt kræver det, at man er i stand til at læse og læse og forstå komplekse problemstillinger og tage selvstændig stilling på baggrund af al den viden, man er blevet belemret med. Man skal oparbejdet en kernesund lortedetektor, som Hemingway kaldte det – en evne til at skelne mellem skidt og kanel, så man kan sortere alt det ligegyldige, al våsen, brandingen og spamen fra. Tv’s fragmentariske stil, internettets overbud og det offentlige rums pågående sexfiksering truer vores måde at tænke på og vil fratage os evnen til at opfatte tingene i sammenhæng. Vi drukner i irrelevante informationer. Passer vi ikke på, ender vi som indbyggerne i Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’ – hvor menneskene forguder den teknologi, der berøver dem evnen til at tænke, aldrig læser bøger, er overmættede af information, der gør dem passive og selvoptagede, ikke kan skelne sandheden fra ligegyldighederne og er en del af en trivialkultur uden tanke for andet end ... tidsfordriv!
  Så vi skal have børnene til at læse bøger! For kun den, som læser godt og som er i stand til at fordybe sig, kan skelne mellem tom lyd og lagkage og altså ende med at tage en fornuftig beslutning. Spørgsmålet er bare: Hvad gør vi?
 
Tja, du kunne jo starte med at påtage dig et ansvar - vedkende dig din rolle som bevarer af den solidt strømmende kreativitet og fornuftens og demokratiets højborg. Du kan lære børnene at læse, og måske er du den eneste der kan: Ikke én undersøgelse bekræfter nemlig, at ekstra dansktimer gør børnene bedre til at læse. Og der er grænser for, hvad man kan læsse over på bibliotekarer og andet bogelskende godtfolk.
  Så du må nok gøre dit: Læs højt for ungerne, mens de er små! Og det behøver ikke være dine egne yndlinge: Grib fat i hvem som helst, som kommer forbi med et måbende udtryk og den første spæde antydning af en chipspose i hånden. Træk knægten ud i lyset og fortæl ham en hårrejsende historie. Eller rul med øjnene og sig underlige ord, navne og lyde ... og slå så pludselig over i skolefransk. Det skærper ungernes opmærksomhed for sproget - for at lyde er forskellige, og at man må lytte nøje efter, hvis man vil være med.
  Og hvem vil ikke gerne være dét i et demokrati.



- www.boskjoldborg.dk -