udskriv side

’Vi læser for at huske os selv på, at vi er live,’ er det blevet sagt i en film engang. Det er ikke spor for meget sagt! Og det gælder også – og måske ligefrem især - når børn læser bøger: De spejler sig i alle de vidunderlige ord, tanker, personer og historier - finder trøst, tidsfordriv, genkendelse og inspiration til at tænke nye tanker.

  Og de sidder ikke og bliver sløve imens: Børn er meddigtere, når de læser. Den tyske forsker, Wolfgang Eiser, skriver, at læsningen er en arena, hvor forfatteren og læseren sammen opfører et fantasiskuespil. Det er ikke blot forfatteren, der er kreativ, men også læseren. Den gode forfatter er vidende derom og indbyder læseren til et samarbejde.

  Netop det, at der er tale om et samarbejde, er med til at udvikle børnenes fantasi og generelle evne til at tænke nyt. De bliver vant til at finde på, til at få ideer. Nogle af dem bliver fremtidens kreative og innovative medarbejdere.

  Børnene får desuden udviklet deres skrift- og talesprog af bøgerne. Og så bliver de selvfølgelig bedre til at læse alt og får dermed et godt kort på hånden i deres videre færden i vores stillesiddende og skærmfikserede samfund.

  Men mange børn læser ikke særligt ofte. Godt halvdelen læser flere gange om ugen, men resten læser kun et par gange om måneden eller slet ikke: 25 procent læser stort set aldrig! Og det er især drengene den er gal med! Og nok så væsentligt: Børnene er ikke storlæsere så længe som for blot ti år siden.

  Det skal der gøres noget ved - så her er ti bud på, hvad du som skolebibliotekar kan gøre for at få ungerne til at læse mere:

 

1) Læs højt for børnene – og udbred det glade budskab

Der er solidt belæg for, at børn, der har fået læst højt, ender med at læse bøger som voksne. Og selvom du som skolebibliotekar først møder dem som 6-7-årige, kan du hjælpe til med at stimulere og fastholde læselysten: Du kan f.eks. arrangere højtlæsning på biblioteket - det kan være i forbindelse med et fritidsarrangement, en fællestime eller temadage.

  Og giv endelig rådet om højtlæsning videre til de andre lærere og forældre, du møder.

 

2) Få børnene til at skrive selv

At skrive gør én bedre til at læse. Ligesom at læse gør én bedre til at skrive. Man får et mere varieret og fantasifuldt sprog, en bedre rytme og bliver bedre til at stave. Og nok så væsentligt: Man oplever en følelse af frihed ved selve det at skrive - hvilket stimulerer modet til at finde på og tænke nyt og frit.

   Så lav en konkurrence på skolebiblioteket om hvem der skriver den vildeste historie. Eller lad børnene skrive en bog i fællesskab. Og få den trykt til klassen, klassetrinet, familie og venner – så historierne bliver brugt!

 

3) Lav sproglege

Min kæreste kaldte sig ’Harmonika’ som barn. Min 3-årige datter og jeg prøver at følge sporet med en leg, der går ud på at overgå hinanden i at finde på mærkelige ord. Jeg ved ikke, om det vil gøre hende til en læser – men hun har en glubende appetit på sproget.

  På skolebiblioteket kunne du lave en konkurrence, der går ud på at finde på mærkelige rim, ordsprog eller måske et helt nyt sprog. Du kan evt. hente inspiration hos forfattere som Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og Rune T. Kidde.

  Og sørg for at der er nogle ordentlige præmier.

 

4 ) Husk: Du er en guru – tal med børnene

Mange børn har brug for at blive introduceret og motiveret til at læse. Så vedkend dig rollen som guru – som vejleder, ja, måske ligefrem som forbillede. Du har et ansvar. Og du har en viden, som er yderst vigtig for børnene – nemlig om hvor de gode historier står.

  Så tal med ungerne. Stil hv-spørgsmål - de kan ikke besvares med ’ja’ eller ’nej’! Og spørg gerne tæt til fantasien, sanserne og følelserne: ’Hvornår blev du mest bange?’ ’Hvem synes du er sejest?’ ’Hvad ville du gøre, hvis du mødte Den Sorte Kejser?’ Skyd dig stille og roligt ind på børnenes interesser. Og anbefal bøger på den baggrund.

 

5) Giv børnene vedkommende historier

Lad ikke (kun) din personlige smag og ambitioner styre dine anbefalinger. Hjælp børnene med at finde de gode historier frem, der passer til lige netop ham eller hende. Lad dem bare læse Gåsehud, selvom det er noget hø. Man skal starte et sted.

 

6) Udstil nye og gode gamle bøger – og fortæl om dem

Find nogle bøger, som du selv synes er gode. Stil dem frem på reolerne ... ja, lav en hel udstilling! Tænk over, hvorfor du synes, at lige netop de bøger er så fantastiske. Og tal med børnene og deres lærer om det. Det er en fin måde både at være personlig og gennemsigtig på. Og dét aktiverer børnenes tillid og engagement.

  Og igen: Stil gerne spørgsmål, der sætter følelserne i sving.

 

7) Gør skolebiblioteket til et rart sted at være

Introducer skolebiblioteket som et sted, hvor det er rart at være - hvor man altid er velkommen med eller uden lærer. Og både i- og udenfor dansktimerne. Tænd et stearinlys. Og hav en skål med pebernødder stående fremme. Eller med karameller. Og lad bare ungerne spise deres madpakke og drikke sodavand, mens de bladrer i bøgerne.

  Da jeg i sin tid underviste på aftenskole, havde jeg det problem, at kursisterne faldt fra som fluer. De begyndte først at komme regelmæssigt, da jeg indførte en kageordning.

                

8) Hyr en forfatter

Hyr en forfatter til skolen – i samarbejde med de relevante lærere. Arranger fællestimer eller temadage om ’Den gode historie’. Eller om læselyst. Tal med forfatteren, skuespilleren eller hvem der nu læser op. Få børnene til at spørge ham eller hende om noget.

 

9) Begræns brugen af andre medier

Det er noget helt selvfølgeligt i, at der i dag står computere med internet-adgang på mange skolebiblioteker. Men hold fast i (sammen med den eventuelle lærer), at det er bøgerne, som det her handler om. Nu er det læse-tid. Dvs. hvis nogen vil sidde ved en computer, så sørg for at de surfer på sider, der har noget med bøger at gøre.

 

10) Brug internettet

Et oplagt bud på en bog-relevant hjemmeside er Københavns og Frederiksberg Kommunes virtuelle bibliotek  www.dotbot.dk for børn af begge køn og i alle aldre. Her kan ungerne bl.a. anbefale bøger til hinanden, besøge en kæledyrsdetektiv, spille spil og quizze.

  En anden mulighed er www.herningbib.dk/born, hvor børnene kan skrive små historier til hinanden - som publiceres på siden. M.v. Eller den roste www.childbooks.dk, hvor stemningen er som i dagligstuen på en vampyrborg, og man f.eks. kan få læst højt eller køre i sporvogn med ’Palle alene i verden’.

   Endelig er de 8-11-årige naturligvis velkomne på min nye hjemmeside til børnethrilleren ’Vild flugt’ på www.boskjoldborg.dk. Ungerne kan spørge børnene i bogen om lige det, de har lyst til. Spørgsmål og svar bringes på siden. Eller de kan selv skrive en vild historie, maile den og vinde et eksemplar af bogen.

  Min intention er at lokke med en god drøm om, at en bog kan leve videre, så længe man selv vil investere en smule: Man kan bare sende en mail! Hvem har måske ikke engang tænkt på, at det kunne være sjovt at spørge Pippi Langstrømpe, om hvordan det er at være så stærk?
  Velbekomme.

tilbage til artikler    til toppen

- www.boskjoldborg.dk -